Autentisk Lederskab ☆ Udvikling af ledere og medarbejdere via musikkens kompetencer
Foredrag ☆ Teambuilding ☆ Coaching ☆ Facilitator Asger Steenholdt

Autentisk Lederskab

Vil du udvikle dit autentiske lederskab?

 
 

Tag dig selv med på arbejde

Det er min overbevisning at autentiske ledere og medarbejdere får skabt mere, leveret mere og levet mere.

Det er udfordrende at smide masken og tage hele sig selv med på arbejde - og det er umagen værd. Nogle mener, at man ikke skal tage sig selv med på arbejde - at det er uprofessionelt. Jeg tror ikke det kan undgås. Den leder og medarbejder, der forholder sig til hvem han eller hun er, og bruger det aktivt i et balanceret lederskab, opnår nogle andre resultater.

Research af Daniel Goleman, Patrick Lencioni, Brené Brown og Google Re:Work understøtter, at tillid er en af de væsentligste faktorer når det drejer sig om trivsel og effektivitet. Du skaber tillid gennem dit autentiske lederskab; når dine medarbejdere ved, hvor de har dig, hvad der forventes af dem og hvad de kan forvente af dig får de den tydelige ledelse, der gør dem trygge.

Autentisk Lederskab

Der er mange holdninger til hvad autentisk lederskab er. Hvis man vil vise, hvem man er, må man kende sig selv.
Det, der kendetegner mennesker, der kender sig selv, er ofte at:

  • De er velreflekterede.
    Det vil sige, at de gennem en fortløbende proces reflekterer over egne styrker, svagheder og værdier, og er opmærksomme på hvornår de i tale eller handling understøtter eller underminerer disse værdier.

  • De er transparente i deres relationer.
    Det vil sige, at de er i stand til at dele tanker, følelser og overbevisninger på en tydelig og afbalanceret måde.

  • De er ikke-dømmende i deres tilgang.
    De kan rumme dilemmaer, paradokser og modsatrettede synspunkter og fostre konstruktiv uenighed.

  • De er rollemodeller og går vejen selv.
    De ved, at en værdi kun er en værdi, hvis den bliver forsvaret, og står også ved deres holdninger under pres.

Der er kun få, der kan leve op til dette på en daglig basis.

Men en løbende opmærksomhed og refleksion i et fortroligt og støttende rum kan - over tid - bringe en tættere på at være en velreflekteret, transparent, ikke-dømmende, afbalanceret person og leder, hvis adfærd kan inspirere, motivere og lede andre.


Hvis du overvejer om det er noget for dig er du meget velkommen til at ringe til mig på (+45) 2688 0736 for en personlig samtale - eller sende mig en mail. Jeg giver 20 minutters gratis kemisamtale til potentielle kunder.

Når du er klar til at booke en tid, kan vi som regel lave en aftale i løbet af den kommende uge.

Alle samtaler finder sted på mit kontor i København eller i Hornbæk, eller per telefon eller via Skype. Hvis det på nogen måde kan lade sig gøre, foreslår jeg, at samtalerne altid foregår ved et fysisk møde.